Tilstandsrapport

Bygningsgennemgangen bliver foretaget af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Den sagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger, men laver en tilstandsrapport, der giver et objektivt billede af boligens synlige skader.
En beskikket bygningssagkyndig har en byggeteknisk grunduddannelse og en uddannelse i reglerne for bygningsgennemgang. Derudover har den bygningssagkyndige mindst fem års erfaring i at gennemgå og vurdere bygninger.
Hvis tilstandsrapporten er mangelfuld eller åbenlys forkert, har den bygningssagkyndige et professionelt ansvar. Til gengæld kan du ikke gøre den sagkyndige ansvarlig for skjulte skader, der var umulige at konstatere ved huseftersynet.
En tilstandsrapport består af tre dele:

· Den bygningssagkyndiges resultater af huseftersynet og karakterer til de enkelte bygningsdele
· Dine egne bemærkninger og oplysninger om boligens skader
· Bygningskonstruktioner og oplysninger til ejerskifteforsikring.

Siden 1. maj 2012 indeholder tilstandsrapporten desuden oplysning om den gennemsnitlige restlevetid for den del af boligens tag, der forventes at have den korteste restlevetid – og om den pågældende bygningsdel forventes at holde i op til fem år, mellem fem og ti år eller længere end ti år.
Oplysningen om restlevetid angives ud fra et opslag i en restlevetidstabel, der baserer sig på en gennemsnitsbetragtning med hensyn til de anvendte materialer. Den bygningssagkyndige har ikke foretaget et selvstændigt skøn, og den pågældende bygningsdel kan som følge af lokale, geografiske forhold mv. vise sig at have en kortere restlevetid.
Sammen med tilstandsrapporten udleveres også en generel hustypebeskrivelse, der er relevant for den type bolig tilstandsrapporten vedrører. Beskrivelsen indeholder generel, supplerende information om hustypen samt generelle oplysninger om kloaksystem og radon.
Tilstandsrapportens karaktersystem
Den beskikkede bygningssagkyndige vurderer hver enkel bygningsdel og giver den en karakter. Karakteren viser, hvilken betydning skaden har for den enkelte bygningsdel eller andre bygningsdele.
Den bygningssagkyndige bruger et karaktersystem med seks karakterer. Karaktererne er alene byggetekniske vurderinger. De siger intet om prisen for udbedring af eventuelle skader.

UN: Bør undersøges nærmere.
Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved gennemgangen. Det kan være en alvorlig skade, så art, omfang og konsekvenser bør altid afklares.

K3: Kritiske skader
Beskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, og som risikerer at give skader på andre bygningsdele.

K2: Alvorlige skader
Beskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, men ikke vil medføre skader på andre bygningsdele.

K1:Mindre alvorlige skader
Beskriver skader, der ikke har indflydelse på bygningsdelen eller bygningens funktion.

K0: Kosmetiske skader
Beskriver skader eller forhold, der kan påvirke købers indtryk af boligen.

IB: Ingen bemærkninger
Beskriver, at bygningsdelen ikke giver anledning til bemærkninger.

Bemærk: Der er alene tale om en generel vejledning. Den bygningssagkyndige vurderer altid de individuelle forhold i den konkrete bolig.